Den Sorte Død

- Jagten på Kilden

Spillet hed oprindelig ”Gurrepesten” og blev udviklet i samarbejde med folkekirkens skoletjeneste i Helsingør og spillet er blevet afviklet en gang ved Gurreslotsruin. Spillet kan dog sagtens afvikles andre steder i landet.

I år 1536 breder en mørk skygge sig over Nordsjælland. En frygtelig pest har hastigt bredt sig over egnen. Bønder og godtfolk dør som fluer. Den mystiske sorte død breder sig hen over sommeren til alle egnens byer, og ved efterårets komme er ikke en eneste by gået fri.
Folk er rædselsslagne og uro og væbnede stridigheder gør ofte en hurtigere ende på folks liv, end selve sygdommen. Men midt i den allermørkeste stund kommer håb om en mulig redning.
En gruppe munke fortæller om Gurre slotsruiner og om den hellige Skt. Daniels kilde, som ifølge legenden skulle have helbredende egenskaber. Alle raske mennesker, unge som gamle, søger mod ruinerne og inden længe opstår en større teltlejr, imellem de tomme ødelagte mure. Enhver krigsduelig mand bliver sat til at bevogte teltbyen fra de syge. Der bliver set med stor frygt på enhver som hoster og virker sløj.
Spejdere bliver sendt ud, for at lede efter den hellige kilde, men ingen vender tilbage. Noget fremmed og mystisk lurer i skoven. Hvor længe kan flygtningene ved Gurre holde pesten på afstand? Og hvem finder omsider frem til kilden og redder alle. Gør du?


Antal deltagere: 50-150 deltagere
Varighed: 6-8 timer

Kontakt os og få en snak om arrangementets format, størrelse og pris.