Pakketransporten

Har du snilde, kløgt og kan du samarbejde?

Det er nye tider!

Lovene ændrer sig, grænser åbner og lukker, bureaukratiet udbreder sine tentakler og vejene plages af frygtelige tyve på jagt efter gods og guld. Ja, der skal snilde og kløgt til, hvis man skal fra A til B – og mere endnu, hvis der skal medbringes (u)lovligt materiel!

Transportfirmaet “DB-leveries” oplever for tiden stor succes. Derfor er der netop nu brug for at uddanne den næste generation af kurérere. Måske bliver det dig?

Aspiranterne vil blive udsat for skrappe opgaver, der tester deres sans for økonomi, snilde, lovlydighed, evne til at samarbejde og endda deres villighed til at ofre sig for holdet.

Praktisk

I arrangementet “Pakketransporten” bliver deltagerne delt op i hold og spiller hver et team af dygtige kurérere, som skal søge arbejde hos det fiktive transportfirma DB-leveries. Optagelsesprøven består af en test-levering.

Hvert team får ansvaret for en lille pakke (med et hemmeligt, skrøbeligt indhold). De får at vide, at pakkens indhold er vigtigt, og at de skal passe godt på den. Dernæst skal de forskellige hold så ud på en rute (til fods), hvor de på bedste vis skal manøvrere pakken forbi/ igennem en række forhindringer.

Antal deltagere: Variabelt
Deltagere pr. hold: Variabelt
Varighed: Variabelt

Kontakt os og få en snak om arrangementets format, størrelse og pris.