Blodets jagt

- Et grufuldt og blodigt ritual

Et to-dages fantasy-liverollespil. I landet Isaria har der længe hersket en skrøbelig fred. Fem riger lever sammen i en underfundig balance, fordi Isaria er beskyttet af en magisk krystal, hvis kraft holder verdens undergang tilbage og beskytter imod bæsterne fra Ydreverdenen. 

Krystallens kraft holder i halvtreds år, og så må gudinden Bellmora genoplade den. Før dette sker, kræver gudinden, at Isarianerne gennemfører et grufuldt, blodigt ritual kaldet Blodets Jagt. I to døgn skal Isarias jægere indsamle så mange sjæle fra naborigerne som muligt.

Praktisk

Blodets Jagt er velegnet for skoler og klubber som skal på weekendtur, men kan også bruges som bydels-samarbejde. Spillet forberedes et par dage i forvejen med et introduktionsforedrag, hvor børnene også kan lave deres roller.

Udstyr

Børnene kan låne våben og udstyr, men kan også vælge at have deres eget med eller lave det i en workshop inden spillet.

Antal deltagere total: 40 - 200
Deltagere pr. hold: 8 - 40
Varighed: 2 døgn

Kontakt os og få en snak om arrangementets format, størrelse og pris.